Powered by KultuNaut

Det sker i Ishøj

Det blinde øje: Da minkene forsvandt ud af minksagen
Det blinde øje: Da minkene forsvandt ud af minksagen
Hvor: Kulturium Musikteater, Ishøj Østergade 28, Ishøj
Hvornår: Onsdag den 30. oktober 2024, kl. 17.
Pris: Entré: Gratis billetter - køb billet
Arrangør: Kulturium Bibliotek.

Foredrag med Mathilde Walter Clark i musikteatret.

Bemærk! Arrangementet foregår i musikteatret.

Hvad sker der med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier?

Kom til et spændende foredrag med den prisbelønnede forfatter Mathilde Walter Clark, der med udgangspunkt i bogen 'Det blinde øje' giver os et helt nyt perspektiv-ikke bare på et stykke Danmarkshistorie vi troede vi kendte, men også på os selv.

I efteråret 2020 sad Mathilde Walter Clark isoleret i sit hjem og så de nationale minkaflivninger på tv, men billederne stemte ikke overens med den historie der blev fortalt. Vi hørte om papir-om jura og hjemmel og om hvis skrivebord noget lå på hvornår. Men hvorfor stod vi pludselig i døde dyr til knæene? Hvem var de egentlige ofre? Hvem var de skyldige? I det øjeblik man opfatter dyrene som dyr og ikke som ting ændrer historien sig fundamentalt.

Som var det en kriminalgåde følger Mathilde Walter Clark et andet spor end medierne. Sporet fører ud i verden-til gaskamrene i USA, til korruptionsbekæmpelse i Kina, og til opdagelsen af hvordan man hjemme i Danmark slanker en mink. Undervejs bliver mediedækningen og de historier vi bliver præsenteret for taget grundigt ved vingebenet.

Vinder af Læsernes Bogpris 2024

Mathilde Walter Clark vandt i år Læsernes Bogpris for 'Det blinde øje' - læs mere her.

Det blinde øje har også vundet Politikens Litteraturpris 2023 og Weekendavisens Litteraturpris 2023

Læs flere anmeldelser af bogen her

Foto: Ulrik Jantzen


Køb billet Tilføj til huskeliste Vis på kort Rutevejledning
Tilpas kortet



Vis på kortet