Powered by KultuNaut kultunaut icon

Det sker i Ishøj

Arkiv: Overstået event
event image
event image
Sunbörn - Verdensklasse jazzfusionsrock
Hvor: Godset, Jens Holms Vej 5, Kolding
Hvornår: Torsdag den 12. september 2024
Pris: Entré: 225 kr
Godset.

Musik har altid kunnet forene mennesker på tværs af alverdens grænser. Det er Sunbörn, som mange nok bedre kender under det tidligere navn KutiMangoes, et pragteksempel på.

Deres musik der er inspireret af vestafrikanske musikkulturer og jazzet rock, udspringer af følelsen af, at vi alle er mennesker født under den samme sol. Deres gode intentioner og musikalske samlekraft har vundet genklang i hele verden. For de formår som ganske få med deres livsbekræftende musik, der ubesværet bevæger sig på grænsen mellem jazz, fusion og global musik, at bygge bro mellem kulturer. Det er akustisk og samtidig elektricificeret jazz med vilde rytmer og Danmarks måske bedste blæsere i front. Bandet har udgivet fire albums, vundet fire DMA-priser - senest som bedste live-band. De spiller saliggørende livgivende verdensmusik for krop og sjæl. For det er solbeskinnet og groovy musik, der får verden til at danse sammen i glæde over at været til i Nuet. Anmelderen fra Politiken sagde det helt kort om solens børn: Verdensklasse!

Line-up:
Gustav Rasmussen: trombone, guitar
Michael Blicher: saxofon og fløjte
Aske Drasbæk: saxofon
Johannes Buhl Andresen: Fender Rhodes og keys
Casper Mikkelsen/Eddi Jarl: trommer
Magnus Jochumsen: perkussion

Om orkesteret:
Da de grundlagde The KutiMangoes i 2012, lod Gustav Rasmussen og Michael Blicher sig inspirere af vestafrikansk musik, som de mixede med deres egen jazzfortid på jazz- og rockscenen. De fandt en lyd, som sidenhen har været umiskendelig. I et årti turnerede de flittigt gennem Europa, Asien og Afrika og modtog adskillige DMA'er, herunder som Årets Roots Liveband '22. Udgivelsesåret 2023 bød på tour i Danmark og Italien og shows i Tyskland, og nu venter resten af verden. Under det nye navn Sunbörn vil de fortsat udforske nye musikalske horisonter, der bringer mennesker sammen og skubber grænserne for global musik

Bandet har udgivet i alt fire prisbelønnede og anmelderroste albums. Bandets seneste og selvbetitlede album er begyndelsen på en spændende ny musikalsk rejse, der markerer bandets fokus på og engagement i at skabe musik, der forener og inspirerer mennesker. Albummet, der blev lanceret i april 2023, repræsenterer Sunbörns vision om at skabe enestående lydlandskaber, der bevæger sig ud over grænserne inden for jazz- og verdensmusik. Musikken har akustiske, håndspillede elementer, der fremhæver bandmedlemmernes virtuositet, jazzede arrangementer og vildskab, men i lige så høj grad en produktion og elektroniske elementer, der trækker på en mere nutidig sound. Albummet indeholder nye samarbejder og gæsteoptrædener med kunstnere som Ida Nielsen (DK), BIGYUKI (JP), Caio Marcio (BR), Clap! Clap! (I), Kaidi Thatham (UK), Moderator (G) og Opolopo (S).

Facebook Instagram


Tilføj til huskeliste Send som Notifikation Vis på kort Rutevejledning