
Ivan pedersen. Foran "DANMARKS NÆSTBEDSTE TRIO". Ensemblet turnerer med sit 25 års jubilæum i foråret 2024.
Singer-songwriteren har været i gang i to menneskealdre, men har stadig hjertet med, så pension er ikke lige op over, for dansk musiks Grand Old Man, Ivan Pedersen.
Den superstramme trio bag ham: Danmarks Næstbedste Trio: Sten Rasmussen, Troels Skovgaard og Søren Skov , musikere der gennem årene symbiotisk næsten er groet sammen med Pedersen, giver disse sange al den dynamik, nærvær og instrumental finesse, som fastholder koncentreret opmærksomhed hos tilhørerne
Sanger/sangskriveren er, sammen med det lille band, forkælet med super engagerede, trofaste fans i hele landet, men vinder hele tiden nye. F.eks. har Ivan på sin FB-væg kunnet finde følgende kommentar fra en glad tilhører til en af sidste års koncerter:
"Hvis vi havde vidst, at I var SÅ gode, så havde vi sørme glædet os noget mere!"
Vi kan se frem til en aften med gode historier, grin og varme smil, men bestemt også alvor - nye og gamle sange, og ind imellem gåsehudsfremkaldende musik-øjeblikke, og måske skal tilhøreren nok også forberede sig på lige tørre en forræderisk tåre ud af øjenkrogen på vej hjem.
Nye lyttere kan begynde her
