Powered by KultuNaut kultunaut icon

Det sker i Ishøj

event image
event image
"Plumperne" åbner Jazz'en på Gårdspladsen
Hvor: Bredekærgård, Tranegilde Bygade 4, Ishøj
Hvornår: Søndag den 1. juni 2025, 13:00-16:00.
Pris: Entré: 40 kr for ikke-medlemmer ellers gratis
Bredekærgård.

Efter tre års pause er det lykkedes Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening og Kulturium i Ishøj at få Jazzbandet Henning Munk & Plumperne til at spille på Gårdspladsen. Det bliver et swingende og heftigt bekendtskab for alle med kærlighed til jazzmusik.

HENNING MUNK & PLUMPERNE vil lede dig til himmelske pladser. Alt for få anerkender tilstedeværelsen af en sopransaxofon i jazzsammenhænge, men tøv ikke; lad dine ører lede dig gennem en serie af standards, evergreens og klassikere med inspiration fra bl.a. Sidney Bechet. Alt dette spillet med swingende drive og overstadighed. Men også Kim Larsen kan snige sig ind i repertoiret.

"Vi tager vores publikum på Gårdspladsen ved vingebenet og vil lede dem på en odysse gennem et århundredes standards, blues og ballader med afstikkere ud i evergreens og filmverdenens musik.", siger orkesterlederen himself, "ingen kan sidde stille når vi først går i gang, og så må der naturligvis danses på brostenene!"

Kom i god tid og få klaret frokosten! Traktørstedet vil som sædvanlig byde på mange lækkerier.


Tilføj til huskeliste Send som Notifikation Vis på kort Rutevejledning