

For tre år siden spillede Doghouse Cats sidst på GÅRDSPLADSEN. Som sædvanlig er det stor glæde for Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening og Kulturium i Ishøj at præsentere netop dette band. De er ganske enkelt et af de bedste spillende jazzband.
Doghouse Cats er et 6-mands jump and jive band der spiller musik fra 40'erne og 50'erne.
De har med hatten på skrå, blankpolerede sko og en 3-mands blæsergruppe skabt et band der virkelig appellerer til dansefødderne.
Doghouse Cats spiller numre som, "In The Mood", "Shake Rattle and Roll", "Just a gigolo", "Don't Get Around Much Anymore" og mange flere.
Med spilleglæde der kan mærkes langt ud på Gårdspladsen har Doghouse Cats allerede haft stor succes hos publikum.
Doghouse Cats består af : Thomas Christensen: Guitar og Sang - Kenneth Bay: Keys - Claus Andreasen: Trommer - Peter Høgfeldt: Bas - Asbjørn Kamban: Trompet - Erik Pyndt: Tenors Sax.
Kom i god tid og få klaret frokosten! Traktørstedet byder altid på mange spændende lækkerier.