Powered by KultuNaut kultunaut icon

Det sker i Ishøj

Antal: 3
ISHØJ DYREPARK
Besøg Ishøj Dyrepark og kom helt tæt på nogle af kommunens mere langhårede beboere. Tag familien under armen og nyd de smukke omgivelser - eller fordriv tiden på parkens naturlegeplads.

En tur ud i Ishøjs grønne natur kan f.eks. gå til Ishøj Dyrepark ved Tranegilde. Området blev i sin tid brugt af Zoologisk Have til udsætning af dyr på rekreation, men i dag er det byens egne dyr, der går i indhegningen. Der er tale om skotske højlandskvæg, marskfår, dværggeder og landracegeder.

Arealet er på 30 tønder land og gennem-skæres af flere sammenhængende grus-stier.

Der kan ikke køres i bil i dyreparken.

I området er der borde, så man kan nyde madpakken i det fri.

Parkområdet har engang hørt ind under de kongelige vildtbaner. I udkanten af dyreparken mod vest står en vildtbanesten, et fredet nationalt mindesmærke, som blev sat af Christian VII i 1775 til markering af kongens eneret på jagten.

Ved indgangen til dyreparken står en flot, rød japansk inspireret portal. I 1912 - året efter Københavns Hovedbanegård blev indviet - skyndte Tivoli sig at rydde et hul i hegnet ud til Bernstorffsgade, så de rejsende kunne komme direkte ind i Tivoli. Her opstillede man denne fine træportal som nu kan ses her i Ishøj. Et stykke historisk design
Afmærkede ruter Naturområde Parkeringsplads for busser Toilet
Homepage
Ishøj Dyrepark
Ishøj Dyrepark, Brentevej 28
2635 Ishøj
© Copyright: Natursti Hedeland. Fotograf: Ishøj Turistbureau
NATURSTI TIL HEDELAND
Naturstien fra Strandparken til Hedeland forbinder Vestegnens to største friluftsområder.

Til fods eller på cykel kan man undervejs opleve storslåede landskaber og vild natur
Afmærkede ruter
Natursti til Hedeland
Ishøj Bygade 20
2635 Ishøj
© Copyright: Ishøj Turistbureau
STRANDPARKEN
Natur-, fritids- og ferieparadis med en 7 km lang sandstrand som strækker sig fra Avedøre, Brøndby over Vallensbæk og Ishøj til Greve.
3 nationale cykelruter går gennem Strandparken. Her er indsøer med mulighed for surfing, kano- og kajaksejlads I bugten kan du sejle i sejlbåd, ro kajak og surfe. Der er borde og bænke med grill. Restauranter i havnene. Strandparken "voksede" i 1980 op af havets bund, hvor Ishøj Strand ligger centralt placeret. Der er gode cykelstier over det hele, og der er et broget liv af ænder og andre vandfugle i søerne.

15 minutters kørsel fra Københavns centrum med S-tog.
Fra Ishøj station kører bus 128 til Strand-parken
Afmærkede ruter Borde og bænke Bugt Informationstavle Kiosk Klitområde Parkeringsplads for busser Restaurant/Cafe Strand Toilet Veje og p-pladser
Strandparken
Hundige Havnevej 31
2635 Ishøj